Julemandens skæg må af

Juleskaeg _procurator

Julemanden skal barbere sig!

Kort skæg eller ingen skæg - det er de 2 valgmuligheder julemanden har. Ellers kan det indebære en risiko på jobbet. 

Der findes arbejdssituationer der kræver, at du beskytter dine luftveje med åndedrætsværn. Ellers udsættes du for risici som iltmangel, indånding af farlige eller direkte livstruende emner. For eksempel når du arbejder med sprøjtelakering eller sanering, eller arbejder i redningstjenesten, for bare at nævne et par jobfunktioner.

Hvad har det med julemanden at gøre?

Julemanden skal bære åndedrætsværn! Og for at kunne det, må han barbere sig. (Faktisk burde julemandens rensdyr også bære andedrætsværn...) Dette af flere grunde: 

1) Julemanden rejser med sin slæde ganske højt oppe i luften. Risikoen for iltmangel er større jo højere oppe du er. Det medfører højdesyge for eksempel - eller værre.

2) Julemanden kravler ned gennem skorstene. I skorstene sidder der sod langs murene, hvilket er ganske farligt at indånde.

Åndedrætsværnet er livsvigtigt i disse situationer. Men... det går ikke sammen med skæg!

Hvorfor kan man ikke have skæg og bære åndedrætsværn?

Hvorfor netop skæg - eller skæggstubbe - kan medføre risici, får vi Magnus Paulander til at forklare. Han er en af vore produktchefer for personligt sikkerhedsudstyr.

- Skal et åndedrætsværn opfylde sit formål, skal det slutte tæt til huden. Har du skæg eller skægstubbe, kan dette skabe problemer, da der opstår huller mellem hud og åndedrætsværn. Det øger risikoen for iltmangel eller indånding af forurenet luft.

Hvad skal julemanden så gøre?

- Reelt set, og afhængigt af arbejdsmiljø og arbejdsopgaver, kan man ikke have et stort og langt skæg. Man skal desværre enten have meget kort skæg eller ganske enkelt barbere det af. Du skal altid være glatbarberet, når du anvender dit åndedrætsværn.

Findes der ingen alternativer?

- Man kan have kort skæg og skægstubbe sammen med et såkaldt aktivt åndedrætsværn i kombination med en hætte eller et visir. Udstyr som dette forsyner brugeren med ren luft og både Scott Safety3M og Sundström producerer dette. Men det virker kun såfremt skægget kan være indeni hætten eller visiret, og er kun velegnet i visse arbejdsmiljøer.

- Eftersom julemanden udsættes for både iltmangel og uren luft, burde han anvende den type af åndedrætsværn som redningstjenesten anvender - åndedrætsudstyr fra Scott Safety. Men så må han altså af med skægget.

Se desuden: Åndedrætsværn - varianter. Hvordan vælger jeg korrekt?